Den første dag jeg stod foran min egen klasse, har jeg tænkt over den dynamik, der er i en gruppe. Der er nemlig utrolig mange ting som påvirker i en gruppe af mennesker. Hvem er helte, hvem er udenfor, hvem er neutrale osv. Det som min tanker altid har kredset omkring er, hvordan man ændre dynamikken i gruppen. Hvordan kommer der en anden stemning i gruppen, hvordan ændrer jeg, som lærer, på rollefordelingen i gruppen. Og kan den overhovedet ændres?
Jeg kommer da til at tænke på de tv-programmer der har været, hvor man følger en gymnasieklasse til deres 25 års jubilæum. Konklusionen er som regel, at rollefordelingen er præcis den samme, som da klassen sluttede 25 år tidligere.
Rollefordelingen er altid nærværende i folkeskolen. En klasse består jo en gruppe elever, som er tvunget sammen. De skal bare finde ud af det sammen i 9 år. Jeg ved selvfølgelig godt, at der er frit skolevalg og den slags, men en skoleflytning er sjældent en god løsning. En løsning er derfor at kæmpe med gruppen om at ændre på tingene, men det er svært. Og hvem er det man skal ændre på? Er det den elev, som udfører negative ting eller er det eleven som styrer i baggrunden? Er det alle? Der er ingen nemme løsninger, og derfor er det også spændende at arbejde med. Og hårdt! Og selvfølgelig må læreren aldrig glemme sig selv. Læreren indgår også i gruppen, og kan også være kilden til den dårlige stemning.
Mine tanker om grupper kommer altid, når jeg oplever det på min egen krop, når eleverne hos mig ikke er lige søde ved hinanden. Kunne der ikke være en nem løsning, et magisk ord, som kunne løse konflikterne i gruppen. Desværre er der ingen nemme løsninger. Der er kun hårdt arbejde…
Du må virkelig være en superengageret skolelærer. Selv uden en eksamen i psykologi er det svært ikke at opfatte de brændende huse fra sidste post som små elever, der skal reddes ;o)
Måske er de brændende huse elever, der skal reddes. Så langt har jeg ikke engang selv tænkt. Jeg ved ikke, hvor superengageret jeg er, men jeg prøver i hvert fald at gøre mit bedste.