Var en tur i Næstved i går. En af mine kammerater har besluttet sig til at bo dernede, det er ikke altid jeg kan forstå det. Men det var meget hyggeligt, da vi kom lidt rundt i sommerlandet. Vi kørte til Karrebæksminde, spiste lidt mad og kiggede lidt på omgivelserne. Det er et lidt sjovt sted. Der er mennesker overalt, men alligevel virker stemningen dernede meget afslappet. Der var i hvert fald syngende fulde mænd på det sted, hvor vi indtog vores mad. Det gjorde det da lidt underholdende og afslappet.
Jeg fik jo også lov til at lege med mit nye legetøj, mit digitalkamera. Så jeg skulle jo lege lille FotoFritz, der skulle tage billeder af enhver situation. FotoFritz stammer tilbage fra mit ophold på højskole. Der rendte jeg ligeledes rundt og tog billeder af nærmest alt. Det blev to piger for meget under en tur til Italien. Mig med et kamera om halsen, som skulle have alt i søgeren. Derfor mente de, at jeg ophørte med at eksistere, skiftede identitet og blev Fritz, en fotogal tysker. Den del af mig fandt jeg frem i går.
Men heldigvis er der meget smukt omkring Karrebæksminde. Derfor skal der ikke meget til før man kan tage nogle gode billeder. Billederne bliver altid bedre når fotografen har sans for dybde, farver, komposition osv. I mit tilfælde har jeg ikke sans for noget.
Jeg vil helst tage billeder af mennesker. Et billedet, hvor der er en historie at fortælle. Eller hvor mennesket alene i sit udtryk fortæller en historie. Det er også et svært billede at tage. Det kan nemlig bliver meget opstillet, og så får det alligevel noget kunstigt over sig. Derfor vil vennerne sikkert hade mig i den næste tid. Jeg vil højst sandsynlig stikke mit kamera lige op i ansigtet på dem, og tage nogle billeder. Og det er ikke alle der kan lide det. Heldigvis sagde Peter ikke noget, da det nedenstående billedet blev taget.
