Roskilde Festivalen er i gang, gæsterne er kommet, har slået sig ned på campingområdet og festen er i fuld gang. Og jeg skulle have min første nattevagt på campingområdet. Fra søndag kl. 23.00 til kl. 7.00 mandag morgen.
Jeg ankom dog lidt tidligere til pladsen, og gik lidt rundt og kiggede på ting og sager omkring serviceområde West. Her så jeg noget som alligevel chokerede mig lidt. Et lille salgssted med navnet Beerbong.dk. Her solgte man ølbonger, som er en lille ting, der åbenbart gør, at du kan få øllet hurtigere ud af flasken. Og deres slogan ‘Hvis du vil være stiv i en fart’ syntes jeg heller ikke for godt om. Måske var det nok sloganet som jeg brød mig mindst om.
Jeg har nemlig et lidt mærkeligt forhold til alkohol, og jeg kan simpelthen ikke forstå mennesker, som bare drikker alkohol for at drikke sig fuld. Hvor det er fuldskaben, der er det vigtige. Efter mit hoved skal alkohol nydes i forbindelse med hygge i mellem mennesker. Det skal være relationen, der er den vigtige. Selvfølgelig kan man blive fuld sammen med vennerne, men det er ikke alkoholen, der er det primære. Sådan er det også på Roskilde Festival. Her er mennesker sammen med vennerne, og skal man have det sjovt. Her kan alkohol hjælpe lidt. Så kommer BeerBong.dk og fortæller, at nu handler det bare om at være stiv. Det er lidt trist.
Efter lidt orientering på campingområdet gik jeg tilbage til den forening, jeg er sammen med på Roskilde Festival. Foreningen har en ølbod i ‘Servicecenter West’, og er vist en af de største foreninger på hele Roskilde Festival. Jeg tror, at der omkring 500 mennesker tilknyttet foreningen dernede. Udover ølboden har foreningen også ansvaret for en del campingvagter. Her kommer jeg ind i billedet. Jeg er i år blevet holdleder for campingvagterne. Jeg skal sætte vagterne i gang ude på campingområdet, og ellers bare lede og fordele arbejdet. Nu er det jo fornuftige mennesker, jeg arbejder sammen med, så de fleste vagter kan selv lede deres arbejde, når de kender de forskellige ansvarsområder.
Natten i gang og ligeledes var min vagt. Der skete ikke så meget, da gæsterne på campingområde D var stille og rolige. De festede, havde det sjovt og var glade. Vi, altså servicemedarbejderne, gik bare rundt og rundt og rundt. Der skete nu alligevel lidt. Pludselig fik vi et opkald om tyveri, og tyven var på vej til vores område. Vi løb hurtigt af sted, men hverken så eller fandt en tyv.
Lidt tidligere på natten mødte jeg en ung mand med lidt problemer. Han spurgte om jeg kunne hjælpe med, at få en anden ung mand ud af deres telt. De kunne jeg selvfølgelig godt. Da jeg og andre servicevagter kom frem, stod der en meget fuld og ung nordmand, og han ville meget gerne ind i et telt, som tilhørte tre unge piger. Udover at han var meget fuld, så havde han heller ikke det nødvendige Roskilde-bånd på. Uden armbåndet må man ikke være på området.
Fyren fra Norge var ret påvirket, emotionelt og beruset. Han var gået ind i et telt, hvor de tre piger sov, havde sat sig ned, og da han blev bedt om at forsvinde sagde han, at det var hans telt. Det var det ikke. Jeg ankommer og kalder hurtigt op til vores tårnleder, som kalder videre til campingkontoret. Campingkontoret har det overordnede ansvar for hele campingområdet. Kontoret meddelte, at nordmanden skulle følges til porten og smides ud. Da jeg hørte den ordre blev jeg alligevel nødt til at kalde op endnu en gang. Problemet var, at nordmanden stod i t-shirt og underbukser, han vidste ikke hvor han hørte til, og det var lidt koldt at blive smidt ud af Roskilde Festivalen kl. fire om morgenen. Jeg 
spurgte om campingkontoret ville påtage sig ansvaret for at smide ham ud, og det ville de. De var ret ligeglade med, at han ikke havde tøj på. De gik op i, at nordmanden ikke havde sit armbånd på. Fint, og han blev fulgt til porten. Jeg ringede dog lige til hans venner, som snakkede om at hans armbånd lå i bilen, jeg forstod ikke så meget af deres ‘jeg-er-lige-vågnet-og-har-tømmermænd-norsk’. Nordmanden fik også lov til at snakke med dem. På hans sprog og tone kunne man tydeligt høre, at han var meget sur. Han lavede dog ikke problemer for mig og de andre servicevagter. Nordmanden blev sendt på porten, og det sidste jeg hørte var, at han var gået ind på parkeringsområdet . Han ville sikkert lede efter sin billet.
Jeg havde det fint nok med at nordmanden røg ud, men jeg havde det lidt dårligt med at han blev smidt ud iført nærmest ingenting. Jeg blev nødt til stille spørgsmål til campingkontorets beslutning om at smide ham ud. Skal jeg se mig i øjnene, som vagt bliver jeg nødt til at have min etik og moral i orden. Jeg ville helst ikke bare følge en ordre blindt. Jeg sammenlignede situationen med de SS-soldater, der sendte jøderne i døden ude at stille spørgsmål. Sådan skulle jeg helst ikke blive.
Efter problemerne med nordmanden skete der ikke så meget. Vi rengjorde vores område, og det begyndte at regne. Ikke bare lidt, men faktisk ret meget. Vi var heldigvis i tørvejr, så der var ingen problemer. Min vagt stoppede omkring kl. 7, og der så det ud til at jorden godt kunne suge vandet væk. Der lå i hvert fald ikke store vandpytter i campingområdet. Men det bliver alligevel spændende og se i morgen om alt er blevet til mudder.
I morgen har jeg endnu en vagt på Roskilde, som sikkert vil byde på endnu flere oplevelser. Det skal gæsterne i hvert fald nok sørge for.
