I dag er der kommet en ny undersøgelse frem, der viser at mænd fra ikke vestlige lande er langt mere kriminelle end danske mænd. Det er der mange som har reageret på, og det gør jeg også nu. Ikke så meget på undersøgelse, men på et løsningsforslag jeg så på en anden blog. Her var løsningen, at man skulle bure folk inde, og i meget lang tid, hvilket selvfølgelig godt kan være en løsning. Der er desværre bare et problem ved det løsningsforslag, og det er, at der skal kriminalitet til før, at man kan bure nogle inde. Det gør jo ikke mig mere tryg.
Skal vi bekæmpe kriminalitet skal der helt andre metoder til. En af metoderne kan være hårdere straffe, men det er ikke løsningen. Der skal sættes ind mange steder, men vi må jo prøve at finde frem til de ting som skaber kriminalitet, og prøve at løse de problemer. Er det dårligere sociale forhold der presser unge ud i kriminalitet, er det manglende spænding eller oprør mod samfundet? Der er mange årsager, men skal vi løse problemet med kriminalitet blandt indvandrere og danskere, bliver vi nødt til at løse de problemer, som kan føre til kriminalitet først.
Du har vist desværre misforstået artiklen.
Nyheden er ikke mængden af kriminalitet som sådan. Nyheden er, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er MERE kriminelle end den øvrige befolkning. Så det, vi skal løse, er overrepræsentationen blandt ikke-vestlige indvandrere i kriminalitetsstatistiken. Tallene er renset for sociale faktorer. Dvs. at årsagerne til overrepræsentationen ikke er af social karakter.
mvh.
Thomas
Måske har jeg misforstået artiklen, men hvordan renser man en undersøgelse for sociale faktorer. Medtager man ikke en sag, hvor den dømte kommer fra en socialt belastet familie? Der må være årsager til overrepræsentationen, det kan ikke kun et spørgsmål om kultur.