Jeg synes, at det har været en ond dag i dag. Der er sket mange vilde ting, som er kommet frem i nyhederne i dag. Jordskælv på Java. Jeg har været i området, hvor jordskælvet er sket, og Yogyakarta er en dejlig by. Nu er det efterhånden mange år siden, men det påvirker da altid, når man har været i området. Så er der sagen fra Stockholm, hvor en 27-årig voldtager og knivstikker to 13-årige piger, den ene dør. Og til sidst er der sagen fra Berlin, hvor en 16-årig dreng stikker 28 mennesker med en kniv. Nu har nyheden fået en ny dimension, da et af de første ofre havde HIV, og kan muligvis have smittet de andre ofre.
Er det bare en almindelig nyhedslørdag?