Nu er Dansk Folkeparti begyndt at snakke med terrorister. Ja, det kommer som en overraskelse, da de ellers er villige til at begrænse vores frihed for at bekæmpe terroren. Ifølge dr.dk har Morten Messerschmidt snakket med den iranske terrorgruppe Folkets Mujahediner, en gruppe som står på EU og USAs terrorlister.
Om det er en terrorgruppe eller en oprørsgruppe skal jeg ikke kunne sige, men det er da ikke heldigt. Det næste bliver måske, at DF har hyggelige samtale med Osama Bin Laden og Hamas?
Det er ikke heldigt, at Morten Messerschmidt snakker med denne gruppe, hvis gruppen i sin kamp for at vælte præstestyret i Iran, bruger terror. Og den terror de bruger har nok også været vendt mod vesten. USA ville nok ikke sætte gruppen på deres liste, hvis gruppen udelukkende kæmpede for demokrati og frihed i Iran med fredelige midler.
Jeg troede ellers at DF gjorde alt for at holde imaner og andre ude af landet, men nu vil partiet åbenbart lægge stilen om og invitere terrorister hertil. Så skal her nok blive rart at være.