Hele Danmark har siden i søndags været i panik over situationen omkring de ældre. Ja, det er meget trist, det som de ældre bliver udsat for, men vi bliver altså nødt til kigge på årsagen til problemet. Vi skal ikke bare tro, at vi kan løse det ved at give et kursus til plejerne.
Problemet er jo ikke bare på ældreområdet, men indefor alle områder i det offentlige. Der bliver nemlig skåret ned, og det kan mærkes. Alle skal løbe hurtigere, og derfor er der sjældent tid til at give den service som et andet menneske faktisk fortjener. Tankegangen indenfor det offentlige er jo, som det også er i det private, at det skal være så effektivt som muligt. Alt skal måles. Derfor skal en plejer sikkert nå så meget i løbet af en dag, men hele den plan løber jo i vasken, hvis der er en som kræver noget ekstra service. Dem der er de næste i rækken kommer til at vente.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst meget om sagen, da folk sikkert bare siger, at det skal blive bedre, men ikke koste flere penge. Problemet er nok ikke penge, men tid. Der er ikke tid til at give den gode service. Problemet er jo, at man forsøger at lægge et økonomisk system ned over et område, som handler om mennesker. Et økomomisk system betyder styring af tiden. Prøv du at skulle sidde hos et andet menneske i krise, og sige at du ikke har tid til at lytte. Uanset hvad vil mennesket i krise opleve det som noget negativt.
Og løsningen? Ja, den er straks værre. Jeg ved godt, at skal de ansatte i det offentlige og det private have mere tid, så koster det jo penge. Men det er vigtigt, at vi har et system som fokuserer på det menneskelige. Alle menneske fortjener altså at få en værdig behandling. Det vil de ansatte også give, men det er ikke altid, at der er tid, og det er trist. Og nej, diverse regeringer har fortalt, at det er åh så menneskeligt det hele, men der er intet menneskeligt i at få talene til at stemme.
Man får hvad man betaler for…
Husk der ikke er råd til velfærd…
Men penge til skattelettelser kan man altid finde.