Jeg troede, at kampen mod terror handlede om værdier. At vi har nogle værdier, som vi gerne vil kæmpe for. Blandt disse værdier er vores ytringsfrihed, og vores frihed. Det er værdier som vi har kæmpet for i gennem vores historie, og vi gør det stadig. Ud af ytringsfriheden er vokset en kritisk presse, og det er nu den som er under angreb. Ikke fra terroristerne, men fra de “frihedselskende” myndigheder. Tidligere i dag læste jeg på dr.dk, at de amerikanske myndigheder nu går efter at ramme den kritiske presse som beretter om, hvordan myndighederne udnytter deres magt og fratager den jævne amerikaner en masse friheder.
Den amerikanske justitsminister siger, at de vil ramme de journalister som har videregivet hemmelige dokumenter i pressen. Det som er problemet er jo, at myndighederne derovre har misbrugt deres magt til at indsamle oplysninger. Så komme det vigtige spørgsmål. Hvad er vigtigst? At myndighederne kan holde ting hemmeligt, eller om befolkningen skal vide besked om myndighedernes misbrug af reglerne? Jeg må indrømme, at jeg holder på det sidste. Det er vores værdier, som frihed, som vi kæmper for. Og fratager myndighederne os dem, uden vi ved besked, så skal vi have det at vide. Men det er selvfølgelig smart at fratage os friheden, uden vi faktisk er klar over det.
