Jeg ved ikke, hvad der holder mig tilbage, men noget stopper mig.
Skulle jeg lytte til min irrationelle stemme, så skulle jeg gå helt amok. Ringe til de ukendte man kender, og få dem til dele håndmadder ud, jeg skulle true med bål og brand, hive fat i kraven. Ja, min indre vrede skulle ud. Jeg skulle ha’ frit løb for alle følelserne, jeg skulle være et kæmpe fjols.
Men noget stopper mig. Jeg har heldigvis også en rationel stemme. En stemme som gerne vil det rigtige, det fornuftige, som gerne vil kommunikere, som gerne vil kigge indad, som gerne vil ændre på sig selv.
Nu er kampen så, hvilken stemme jeg skal lytte til. Jeg satser på at lytte til den rationelle, men jeg må indrømme, at det irrationelle skal ud. Så er det bare, hvordan det irrationelle kommer ud på den mest rationelle måde.
