Terror i København

Der er nu gået et par dage siden, at en mand blev anholdt i Ørstedparken med en del skader. Sikkert fordi han havde leget med bomber på et toilet.

Sagen er skræmmende, da den er et udtryk for, at der er nogle derude, som gerne vil skade danskere eller Danmark. Om det er en gal mand eller en sendt af en flok terrorister vil jeg ikke udtale mig om.

Jeg vil kun forholde mig til det jeg ser og hører. Vi ved faktisk ikke så meget endnu, så vi burde tage den lidt med ro. I stedet så prøver diverse medier at pumpe en stemning op, så vi skal blive bange og sidde og glo på deres tv-kanal, så vi kan få det seneste med, så vi kan blive lidt mindre bange. Eller måske lidt mere bange.

Jeg kunne godt forestille mig, at folk der ikke bor i København tror, at der løber terrorister rundt i hele byen og skyder vildt omkring sig og sprænger ting i luften. Der er nogle som skyder, men det er en helt anden historie. Måske skulle især TV2 News tage den lidt med ro og lade være med at skabe mere frygt end højest nødvendigt.

TV2 News burde forholde sig objektivt til sagen og lade være med at forsøge at skabe sensationer. Det er sensationerne, der skaber frygten.

Men selvfølgelig skal folket orienteres, når en gal mand leger med bomber i København, men det skal ikke gøres på en måde, så det skaber mere frygt.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Politik og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.