Smerterne er nu næsten væk. Det var den dumme gigt, der var gået i knæet.
En ting er jo at fjerne smerterne, men hvad gør man så. I mit tilfælde står den nu på piller resten af mine dage. Det finder jeg ikke lige fedt. Selvfølgelig hjælper pillerne mig, men medicin har som regel nogle bivirkninger, som ikke altid er de bedste. De piller jeg tager er nok lidt hårde ved mine nyrer, men sygdommen er nok endnu værre.
Jeg må indrømme, at tanken om at være på medicin resten af mit liv finder jeg ubehagelig. Føler nærmest er mit velbefindende er afhængig af den medicin jeg tager. Glemmer jeg medicinen, så kommer gigten og mit humør forsvinder ned i et sort hul.
Men lige håber jeg bare på, at de satans piller virker…
