Satorisk Radiohead

I den japanske zenbuddhisme har de udtrykket ‘satori’. Udtrykket dækker over det øjeblik, hvor man når oplysningen, i det øjeblik bliver alt klart og man indser verdens opbygning. Jeg har i dag haft et satorisk øjeblik.

Stedet var KB-hallen, Radiohead skulle spille. Willy Mason havde varmet op. Det var udmærket, stille og country-inspireret. Vi snakkede lidt, og pludselig startede introen, klapsalverne begyndte, vi stod pludselig tættere, pludselig bryder jublen ud, Radiohead er på scenen. Mit satoriske øjeblik kunne begynde.

Jeg oplevede sidst Radiohead i Hamburg. Det var ikke min bedste koncert og optræden. Jeg var i dårligt humør, sur og besværlig. Derfor så jeg frem til denne koncert, så jeg kunne glemme den forrige. Mine forventninger til koncert i KB-hallen var ikke store, jeg var ikke klar over, hvilke numre de ville spille, ville de overhovedet spille noget nyt?

Koncerten var nu i gang, og jeg kunne fornemme, at denne aften ville blive helt særlig. Publikum var helt oppe og ringe, og Radiohead virkede virkelig tændte. Snart kunne man høre numre fra ‘The Bends’, så kom ‘Karma Police’ fra ‘OK Computer’, og ind i mellem kom der nye numre. De nye numre lød fedt. Det virkede til at Radiohead var vendt tilbage i et mere rocket humør eller udtryk. Beklageligvis er Thom Yorke ikke den mest meddelsomme frontmand i rockhistorien, så hvad numrene hed kan jeg desværre ikke sige. Meget overraskede havde de et nummer med som var meget poppet. Det var faktisk en glad sang. Man stod lidt og sagde til sig selv, at det var mærkeligt, men så alligevel ikke. Det var faktisk fedt, da man ikke forventede den slags fra Radiohead. Igen forstod de at overraske.

Og de spillede mange klassikere, i hvert fald dem jeg godt kunne lide. Numre som ‘Black Star’, ‘Karma Police’, ‘Street Spirit’, ‘The Bends’, ‘Let Down’, ‘Idioteque’, ‘Pyramid Song’, ‘Everything In Its Right Place’, ‘Paranoid Android’, ‘Lucky’, ‘There There’, ‘You and Whose Army’, ‘A Wolf At the Door’ og selvfølgelig en del nye numre. De nævnte numre er ikke nævnt i den rækkefølge som de blev spillet.

Og publikum var helt oppe og ringe. De, eller skal jeg skrive vi, var helt oppe at køre. Der blev sunget med på alle numre, og KB-hallen lød engang i mellem som en katedral. Publikum sang virkelig højt, og jeg tror, at selv Radiohead må ha’ været overvældet. Om det var publikum, der fik Thom Yorke i godt humør ved jeg ikke, men sangeren i Radiohead virkede til at være i et utroligt godt humør, men det påvirkede i hvert fald mig. Når Thom Yorke er glad, så er det bedst også at være det.

Radiohead spillede vel omkring 2 timer, men hvilke 2 timer. Jeg oplevede et satorisk øjeblik, og det er ikke hver dag det sker. Og det er trist at vende tilbage til verden, kunne musikken ikke blive ved med at spille, men alligevel møder man verden med andre øjne efter sådan en koncert. Jeg følte mig mere åben og imødekommende. Så kom ikke og sig at rock’n'roll er farligt.

Hvis du er så heldig, at have en billet til koncerten på søndag, så skal du glæde dig. Lige nu ville jeg gerne betale 500,- kr. for endnu et satorisk øjeblik. Jeg kan ikke engang forstå, hvordan jeg har kunne skrive så mange ord om koncerten, da den ikke lader sig beskrive med ord. Ordene beskriver jo kun en del af oplevelsen. Det var bare en helt utrolig aften i en hal på Frederiksberg, sammen med Jesper og Martin.