Genopstandelsen

Tænke, tænke, tænke – det gør jeg nok lidt for meget.  Og når jeg tænker lidt for meget, så sker der ikke så meget. Jeg sidder bare stille og glor. Heldigvis snakker jeg en del om mine tanker, især til dem som vil lytte. Og på et tidspunkt så kommer jeg ud på den anden side. Tankernes sorte skyer letter, blæser væk og jeg kan begynde at se solskin.

Sådan har jeg det lige i øjeblikket. Nemlig at tankernes sorte skyer er ved at lette. Det kunne sikkert nemt blive overskyet igen, men jeg har det som, at tankerne er ved at falde på plads, at jeg snart kan handle på dem.

Og det er jo det som det hele handler om. At møder man lidt modgang, så er det vigtigt, at man tænker over denne modstand, og prøver at vende det til ny positiv energi. Det ser utroligt nemt ud på papiret, men er meget, meget svært. Og det er heller ikke hver gang at det lykkes, men man bliver nødt til at gøre et forsøg. Jeg prøver i hvert fald.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.