Mon døden holder fridag?

Alle render vi rundt og er i julestemning, eller det er i hvert fald det vi prøver at lade som om. Det er ikke sikkert, at julestemningen er der.

Jeg kender i hvert fald en familie, hvor julestemningen ikke er i top form. Det skyldes, at de har lagt et familiemedlem i graven i dag. Og så hjem og fejre jul. Jeg håber, at de får en god jul på trods af tabet.

På grund af begravelsen i dag kom jeg nemlig til at tænke på om døden nogensinde holder en fridag eller to? Jeg tvivler. Og når jeg kan høre udrykninger ude på vejen, så ved jeg, at det ikke er i dag, at døden holder en fridag.

Der sidder sikkert mange i disse dage, der mangler nogle mennesker i deres liv, som kunne være med til at gøre julen til en hyggelig tid. Nu sidder de kun med savnet.

Men det ville nu være rart, hvis døden holdt en fridag eller to… bare så folk ikke skal opleve tab i juledagene…

Dette indlæg blev udgivet i Livet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.