Jeg, en mobber

Jeg bliver sgu’ sommetider overrasket over, hvad jeg skal høre på, når det drejer sig om skolen, lærerne og eleverne.

Nu er eleverne efter lærerne fordi de mobber. Altså ifølge eleverne.

Jeg tvivler på, at lærerne mobber, da mobning er noget som rammer den samme elev over tid. Det er ikke mobning, hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde.

Et af skolens største problemer, siger Danske Skoleelevers formand Troels Boldt Rømer om omgangstonen mellem lærer og elev.

- De fleste lærere er enormt dygtige, men de enkelte gange, det går galt, kan det ødelægge rigtig meget, siger han til Urban.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har overhørt lærere, som har sagt noget ganske dumt til elever. Det har jeg sikkert også selv. Men det er sjældent jeg har hørt en lærer sige grimme ting til en elev, uden at eleven havde en del i konflikten. Ikke at det retfærdiggøre, at en elev bliver kaldt lorteunge, men det er en forklaring. Den syntes jeg mangler i de artikler jeg har læst om emnet.
Sad eleverne pænt på deres pladser, lavede deres lektier, så ville man nok ikke høre om disse ting. Måske burde man kigge lidt på det, som det er et udtryk for. Tonen mellem elev og lærer er sikkert blevet hårdere de seneste år. Det er et problem, som der skal tages fat på. Dog er det ikke sikkert, at det er mange elever, som er blevet kaldt idiot af deres lærer, hvis de har gjort som de er blevet bedt om. Derimod så er tonen nok blevet mere rå mellem en lille gruppe elever og lærerne. Og her taler jeg om elever, som har det svært på alle områder, fagligt og socialt. Og når denne gruppe af elever først kalder deres lærer for en fucking spasser nar foran hele klassen, så flytter det nogle ting som de andre elever. Og er man lige blevet kaldt en fucking spasser nar, så er det muligt, at man kalder den næste elev en idiot.
Danske skoleelever skriver selvfølgelig, at eleverne i skolen har det hårdt, men de glemmer bare, at de er en del af det. Eleverne har også et ansvar. Og ja, man kan godt lægge ansvar på eleverne.
Jeg håber ikke, at mine elever føler, at jeg mobber dem. Det ved jeg, at de ikke gør. Og det vigtigste våben i kampen mod en bedre tone mellem elever og lærere er respekt, både for eleverne og lærerne.
Dette indlæg blev udgivet i Den danske folkeskole, Politik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.