Løvemanden

Var en tur i Næstved Zoo i weekenden, hvor der var et arrangement med Løvemanden, som er kendt fra TV2. Han fortalte lidt om sit tv-show, og legede lidt med den ene af de to tigerunger, der er i Næstved. Meget morsomt.

Jeg syntes, at det var sjovere at gå rundt og fotografere, særligt når jeg selv fik lov til at komme tæt på tigerungen. Det gik helt fint at være inde hos ungen. Lige indtil at den fik øje på mig. Min ur-angst blev i hvert fald aktiveret, da den lige pludselig kom løbende i mod mig for at angribe. Dog kun i leg. Men hjertet slog alligevel lidt hurtigere. Det er alligevel ikke mange mennesker, som kan skrive på deres cv, at en tigerunge har angrebet dem.

Heldigvis gik ungen kun efter min fototaske, så jeg overlevede.

Shanti

Det er selvfølgelig utroligt fedt, og skræmmende, at komme så tæt på et mægtigt dyr, men det ville nu alligevel være bedre at opleve tigeren ude i naturen. Sådan har jeg det faktisk med alle dyr som vi holder i fangeskab. De burde være ude i naturen, og vi, mennesker, skulle give plads til disse mægtige dyr, så de kunne leve i fred.

Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Livet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.