Mit første besøg var forgæves. Jeg kunne ikke finde hende. I dag fandt jeg hende så.
Det var ikke særligt sjovt at hilse på hende. Hun fik savnet, sorgen op i mig og jeg kæmpede en del med at holde tårerne tilbage. Men det var et rart møde. Det gjorde noget at stå der og kigge på hendes sten, hendes navn, hendes alder og se familiens kærlighed til hende. Det gjorde noget.
Hun er i hvert fald savnet…
