Det meste af dagen har jeg brugt i godt selskab, vandrede lidt rundt i København, kiggende. Og da vores veje var ved at gå i forskellige retninger, stoppede vi lige op og afsluttede dagens hygge. Vi stod ved Palads, og vores blikke faldt på denne maskine fra helvede, der står lige ved biografen. Nemlig Wheel of Copenhagen.
Så kom udfordringen. Min kollega ville se nogle billeder fra toppen af København. Mit svar var hurtigt nej, men min kollega påstod, at jeg havde ja-hatten på. Hun cyklede af sted og jeg stod tilbage med en udfordring.
Jeg hader højder, og er ret bange når jeg kommer lidt op. Men samtidig er der noget i mig, som tvinger mig til udfordre denne frygt. Måske er det et ønske om at dø? Så efter en lang betænkningspause gik jeg hen i køen. Jeg fik en lidt urolig fornemmelse i mig selv, men prøvede at bekæmpe frygten. Snart sad jeg i en kabine og hjulet begyndte at køre. Jeg holdte fast i sæder, trak ikke vejret og var ret svedig. Og særligt da hjulet stoppede på toppen var jeg parat til at springe ud. Igen overvandt fornuften min frygt og jeg kom hele vejen rundt.
Efter at ha’ kørt rundt i denne maskine i ca. 15 minutter stoppede den endelig og dørene gik op. Jeg kunne igen gå på den stabile jord. Skønt!!
