Med RockMama til Metallica-koncert

Man skulle tro, at min søster havde et alvorligt alkoholmisbrug. Det har hun nu ikke, men hun er sgu’ ikke sjov at ha’ med i byen. I går spillede Metallica sin første ud af 5 koncerter i Forum, og selvfølgelig stod vi klar da lyset slukkede og introen til Metallica begyndte. Men inden da var der flere ting, der gjorde at jeg frygtede for aftenen.

Punkt 1 var nemlig, at min søster skulle ha’ sit særlige rockmama-kostume på. Hun sammenlignede sig selv med en ung Sanne Salomonsen. Punkt 2 var, at hun konstant snakkede om lightere. Her er der tale om den slags lighter, man tænder, når Metallica spiller en rockballade. Det sidste havde min søster ikke lært, så hun tændte lighteren i tide og utide. At hun så også var ved at brænde mig af i et forsøg på at skabe stemning i Forum gjorde det ikke meget bedre.

Koncerten gik i gang, og der løber vi ind i Thomas og den svedige mand. Særligt den svedige mand gjorde aftenen sjov. Han dansede rundt i bar mave, han svedte som et svin, og gik ret tæt på folk. Han ville også kramme med mig, men jeg stak af. Men det var nu meget sjovt, da vi skabte mode og pludselig stod op til flere svedige mænd omkring os. Jeg skulle væk, men der er noget der siger mig, at rockmama nød synet. Eller var det ikke derfor hun grinede?

Aftenen sluttede af med, at rockmama, læs min søster, satte sig ind i en forkert bil, da jeg skulle køre hende hjem. Jeg var inde på en tankstation, og imens havde min søster altså sat sig ind i en forkert bil. Hun kom snart ud, da hun ikke kunne finde sin taske i  bilen, men det er først i det øjeblik, jeg går forbi den fremmede bil, at hun indser, at hun har siddet 5 min i den forkerte bil. Pinligt!!

Metallica spillede meget nyt, men de kan stadig spille op til bal. De laver fejl, men det betyder sgu’ ikke så meget, når musikken spiller.

Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Livet, Musik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Med RockMama til Metallica-koncert

  1. Søsteren skriver:

    Tak for en griner-aften :-)