Sidder træt i lænestolen efter en god weekend. Men alligevel også en weekend som har givet mig noget at tænke på, og ikke bare givet mig nogle timers latter.
Lad mig starte med latteren. Weekenden har været præget af gode venner, grin, røgfyldte lokaler, sjov, samtaler om alt og intet. Jeg har også skulle lægge øre til om kvinder, der bløder igennem så blodet flyder, om hormonspiraler, au-pair-piger, skilsmisse og verdens bedste make-up.
Men weekenden har også budt på bemærkninger, som har sat hjernen i gang. Hvordan ændrer man sin egen rolle i forhold til et andet menneske? Det skal selvfølgelig gøres uden, at det kommer til konflikt. Hmm, jeg tænker stadig over det, og det er ikke meget nærmere jeg er kommet på en løsning.
Weekendens andet spørgsmål går faktisk på, hvordan man beholder sine venner. Hvad er det som gør, at man stadig føler en forbindelse til en ven selv om, man ikke snakker sammen hver dag eller hver uge/måned. Det er lidt interessant at tænke på. Hvad er det som gør, at et venskab pludselig mister afhængighed af tid og sted, og bare bliver til noget dybere?
Måske er tid et kodeord – jeg ved det ikke, men det er da værd at tænke over.
Jeg vil tænke videre…
