Hvornår mon jeg lærer, at jeg ikke er verdensmester. Befinder mig i øjeblikket i en hytte på Hafjell i Norge, hvor jeg stjæler lidt internet fra omgivelserne.
Jeg troede selvfølgelig, at jeg sagtens kunne klare denne lejrskole. Jeg glemte på et øjeblik smerter i benene fra min sidste lejrskole. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det kræver en del energi at stoppe en stor mand på brædder. Manden er mig, og energien/styrken har jeg jo slet ikke. Det går lige i begyndelsen, men på en lang tur ned af bakken, så skriger jeg af smerter og overvejer meget seriøst at gå ned.
Men selvfølgelig så skulle jeg jo starte turen med at sige, at jeg var verdensmester. Det forpligter. Og nå jeg er en stor mand på brædder, som ikke har styrken til at stoppe, så er det noget lort.
Ellers er Hafjell et dejligt sted. Her er sne, gode elever, gode kollegaer, koldt og langt til købmanden. Helt fantastisk. Jeg nyder det.
