Året er startet, 2009 er i gang. Og indtil videre så er 2009 er kanonår.
Jeg må indrømme, at jeg synes ikke at jeg har haft den bedste juleferie. Mine tanker om julen gjorde ikke julen til den bedste, og når jeg derefter lægger mig syg i flere dage, så er den ferie sgu’ ødelagt. Og det blev sgu’ ikke bedre af, at jeg skulle sidde alene nytårsaften. Heldigvis fik jeg presset mig ind hos to venner fra seminariet, som også skulle sidde alene. Der sad vi så som De Ensommes Klub og fik en laksemad.
Men som Nik og Jay synger, så var det bare så fedt. Der var ingen forventninger overhovedet. Vi sad bare og snakkede som en helt normal aften, om alt muligt pis. Om mine meget negative nytårsfortsætter – jeg skulle være skyld i flere skilsmisser i 2009, om at gamble, om det at være papfar, om ikke afklarede følelser – om livet. Det var totalt stort.
Senere kom der lidt flere til, men hyggen forsvandt ikke. Næh, det blev sgu’ ved. Selv som pinlig ædru lod jeg mig rive med af den gode stemning. Jeg hader normalt at danse, men gjorde det sgu’ alligevel. Jeg tror faktisk kun jeg gjorde det fordi jeg er blevet lidt inspireret af filmtraileren til YESman. Jeg måtte ikke sige nej – i hvert fald ikke lige nytårsaften.
Det var i hvert fald en god indgang i det nye år. Jeg håber i hvert fald på flere af den slags øjeblikke.
Min sidste nytårsoplevelse kom efter flere timers søvn, da jeg skulle hentes. Jeg stod ude på vejen, da Gilbert pludselig kom forbi. Han bor i opgangen ved siden af. Hans fest var i hvert fald ikke forbi. Jeg skulle da både ha’ øl og det hele. Det var en meget sjov oplevelse.
Nu er året så i gang, arbejdet kalder på mandag. Men lige nu gør det mig ikke noget.
