Hvornår er det lige, at vi mennesker accepterer nederlag? Hvorfor er det vi altid skal vinde og have det sidste ord? Baggrunden er selvfølgelig eleverne i den danske folkeskole, som jeg mener har det svært ved at acceptere nederlag. Er eleven presset får man da lige fat i vennerne, som kan komme en til hjælp. På min arbejdsplads har vi da oplevet tæskehold, som lige kom forbi for at fortælle én nogle sandheder. Og mange gange er de kommet forbi på baggrund af de mest ligegyldige ting, fx rygter, der er kørt op i en spids.
Baggrunden er en helt aktuel sag, hvor elev ringer efter sin storebror, så han kunne komme og banke en tredie elev. Hvad ligner det? Hvorfor er det, at man ikke selv løser konflikten fremfor at gøre den værre? Jeg kan ikke forstå det.
Er det fordi vores samfundet er blevet sådan, at ikke skal finde os i noget? Det er på nogle områder fint nok, men hvorfor er det lige, at vi skal gøre tingene meget værre ved at ringe efter vennerne?
