So fucking what!

Mon jeg kan se på antallet af besøgende, at jeg skriver navnet Stein Bagger i et indlæg? I dag knækkede filmen altså for mig, da TV2 viste en film om Stein Bagger, der kom ind på politistationen i Los Angeles. SO FUCKING WHAT!! Det er jo ligemeget!!! Og det er også totalt ligemeget, hvilket hotel Stein Bagger har boet på i Dubai.

Måske er det mig, men jeg er altså totalt ligeglad med den sag. Nogle banker og andre rige mennesker har mistet en masse penge. Og…? At Finn Nørbygaard bliver nødt til at sælge sin bil og sit sommerhus rør mig overhovedet ikke. Hvad med alle de andre mennesker, som hver dag bliver nødt til at sælge hus, bil for at få tingene til at hænge sammen?

Måske har vi som nation brug for noget at gå op i, noget som kan samle os. Det kan sagen om IT factory. Jeg nævnte selvfølgelig kun lige IT factory for at få flere hits på siden. Det er sgu’ særligt trist, at det er sager om bedrageri som samler os. Der er mange andre historier derude, som burde samle os. Hvor vi burde sige stop, ikke mere. Men det kræver jo noget, så det gider vi ikke. Vi vil meget hellere indtage det nemme, som medierne kommer med.

Dette indlæg blev udgivet i Danmark, Nyheder og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til So fucking what!

  1. Rikke skriver:

    Tak for det – så er jeg ikke den eneste der synes det samme.