Hmmm, er i et mærkeligt humør i dag. Jeg spekulerer en del over årsagen.
Update: Jeg har nu tænkt en del over mit mærkelige humør. Jeg tænkte og tænkte, men jeg kiggede de forkerte steder. Pludselig slog det mig, at det handlede om, at jeg nok var lidt sur på mig selv. Sur fordi jeg ikke kan leve op til nogle små pludselige ændringer. Det er ikke store ting, faktisk er det små ting, men jeg kunne ikke stå distancen. Det er sgu’ trist. Særligt, hvis jeg tænker på, hvad andre får ud af dagen.
Heldigvis så skrev en god ven nogle gode støttende ord, så humøret er i bedring.
Det var nemlig mig, der var den gode ven…jeg er nemlig klog
Det er mig den sorthåret med de triste øjne
Og jeg er nemllig klog…klogere end alle
Ha ha – du er sgu’ sjov Sarah Jane, og en god og dejlig ven.
Men klog…?