Det er ligemeget med de andre

Jeg er lidt træt af medierne i disse dage, og deres vanvittige fokusering af nyheder. Hvorfor er orkanen Ike mere vigtig når den rammer USA, end når den rammer Cuba? Er en cubaner ikke det samme værd? Eller er det fordi vi har et større kendskab til USA.

Vi skal høre om forberedelserne i USA, om orkanen, en direkte reporter igennem fra kystlinjen, hvor orkanen rammer, lange analyser af skaderne osv. Fra Cuba hørte vi bare at der var store ødelæggelser, og de bad udlandet hjælpe.

Det er sgu’ som om at en amerikaner er mere værd end en cubaner. Og nej, amerikaneren er ikke mere værd end dig, mig eller en cubaner. Her ville der sikkert være nogle som gjorde menneskelivet op i penge, hvilket jo er en absurd tanke. De kan jo starte med at sætte en pris på deres børn.

Med andre ord så er jeg bare træt af den evige fokusering på USA. Der er også andre lande i verden.

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Nyheder, Tanker fra lænestolen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.