CERN

Verdens største forsøg er gået i gang. Indtil videre er jorden ikke gået under, men man skulle tro den var. Eleverne i folkeskolen er gået helt amok over den nyhed. Mine elever spurgte mig mange gange i går om jorden gik under, og i dag har jeg hørt historier om elever i udskolingen som har været bange for, hvad der kunne ske. Flere elever har været oppe og køre, har langt planer for, hvad de skulle bruge deres sidste dag på.

Det er jo helt vildt. Jeg har i min egen klasse selv været med til at skabe panik, da jeg fortalte historien. Sidenhen har eleverne set mere om det i tv. De husker kun det med jordens undergang, de hører slet ikke det andet. Og det skaber frygt blandt eleverne.

Medierne burde måske nedtone stemmerne om undergang og måske fokusere mere på kritikerne af hele projektet i Schweiz. Og lade være med at fokusere så meget på frygt. Hos TV2 Nyhederne kørte der under præsentationen af nyheden forleden en video, hvor du ser jorden blive opslugt. Så hører man ikke forskeren sige bagefter, at der intet sker. Så ser man kun undergang.

Eleverne har virkelig haft svært ved alt dette om undergang. Næste gang siger jeg nok ikke noget.

Dette indlæg blev udgivet i Den danske folkeskole og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til CERN

  1. Søster skriver:

    Din niece er også i panik….