Det er nu utroligt, hvad man kan få for 3 fadøl.
Jeg har været på kræmmermarked i dag, i Bellahøj. En kær kollega skulle arbejde der, så det var en god mulighed for at komme lidt ud. Jeg tog kameraet i hånden og gik ud.
Jeg havde aldrig før været på Bellahøj Kræmmermarked, så jeg glædede mig lidt til at se mig omkring. Da jeg trådte ind på pladsen indså jeg at jeg virkelig var kommet til et kræmmermarked med alle teltene, og alle disse mennesker som tror, at de gør et fund. Der er ingenting, på det marked, hvis man gerne vil købe noget i kvalitet.
Menneskerne var nu dem, der slog mig ud. Det mindede simpelthen om min barndomsby og den middelmådighed, der herskede der. Imens jeg stod der gik det op for mig, hvor snobbet jeg faktisk er. At mennesker helst skal have en længere uddannelse før jeg regner dem for noget. Det er ærligt talt ikke en god egenskab at tænke sådan om mennesker.
Heldigvis kunne jeg snakke med min kollega. Jeg fik desværre også udvidet et andet menneskes horisont. Havde det bare været noget godt, så var jeg nok rolig. Jeg fik desværre snakket noget om en velskænket fadøl. Sådan en fadøl, som man kun kan få på Vesterbro i København. Hvad mon der bliver tænkt om mig nu?
Midt i samtalen med min kollega sker der noget. Hun spørger om jeg er til R.E.M? Selvfølgelig er jeg det, og hun kender faktisk én som gerne vil af med sin billet. Han skulle kun ha’ 3 fadøl for den. Så slog jeg til. Jeg var jo også på kræmmermarked.
