Op igen…

Jeg har næsten lige slukket for DR2, hvor jeg har set udsendelsen om Katrina og ødelæggelserne i New Orleans. Om det er Spike Lees måde at vise billederne på og fortælle historien skal jeg ikke kunne sige, men man skulle ikke tro at det var i USA. Det er jo helt vildt.

På et tidspunkt i udsendelsen siger en person, at katastroferne burde få mennesker til at hjælpe hinanden, men det skete åbenbart ikke i New Orleans. Det sagde rygterne i hvert fald. Men kommentaren fik mig til at tænke videre.

Jeg har som sagt været i et ret dårligt humør i dag, jeg er det nok stadig, men nu prøver jeg at rejse mig, sige til mig selv, at det ikke nytter noget. Da nogle af mine tanker har handlet om regnskabet mellem mennesker, så kom jeg til at tænke på, hvad der skal til før at andre stopper op og begynder at hjælpe. Eller er det måske sådan, at mennesket flygter og tænker, at det kan personen bedst selv klare. Gad vide, hvad der skal til før mennesket kommer og tilbyder sin hjælp. Eller er det mennesket i nød, der skal bede om hjælp før der sker noget?

Personligt, så venter jeg nok på, at det andet menneske beder om hjælp, da jeg føler at det kan være grænseoverskridende at tilbyde sin hjælp til én, som ikke mener at have brug for den. I fremtiden skal jeg blive bedre til at spørge, hvordan det går. Det er jo rart, at nogen lægger mærke til én.

Dette indlæg blev udgivet i Livet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Op igen…

  1. Søster skriver:

    Jeg er meget modtagelig overfor hjælp ved du nok :)