Jeg rendte lige en i en gamle studiekammerat i dag. Vi snakkede lige kort, om hvad vi lavede. Han siger dog en enkelt sætning som sætter sig fast i min hjerne. Sætningen var egentlig nogle ord, som jeg manglede i min virkelighed. Han siger, at han var træt at snakke om pædagogik og læring, når dem der skal lytte tænker i økonomi.
Så slog det mig at der i folkeskolen i dag bliver talt to sprog som er svære at flette sammen. Det ene sprog er netop læring og det andet økonomi. Lige for tiden er det vigtigste sprog økonomi, men det sprog der bliver talt er læring. Det er jo noget rod.
Skolens udfordring er så at få de to sprog til at tale sammen. Det er svært. De store visioner bliver som regel skudt ned på grund af økonomien, og når økonomien taler så forsvinder læringen.
Skal de to sprog kunne tale sammen, så bliver vi nødt til at skrue ned for forventninger, og de krav der stilles til skolen. Økonomi og pædagogik skal hænge sammen. Og det bliver lidt af en udfordring, særligt for politikerne, som er dem, der skal forklare det til befolkningen.
