Mod Kronborg!

Bogen ‘Ind i vildmarken’ har sat sig sine spor i mig. I dag hoppede jeg ind i bilen, tog min kammerat Martin med og turen gik til Helsingør og en isbod, som Martin havde gode minder omkring. Det er sgu’ meget fedt at køre ud i det blå. Vi fik da talt om en masse spændende ting. Bl.a. indrømmede jeg, at jeg faktisk burde sidde under Kronborg, da jeg er den sande Holger Danske. Jeg har ene og alene reddet Danmark fra en frygtelig invasion af skovsnepper. Jeg blev angrebet af en kommando-styrke af sniper-snepper, og den kamp havde nær kostet mig livet. Frygtløs kastede jeg mig ind i kampen mod disse fugle, måske var der kun en, og dens 7 cm lange næb. Vi snakker 7 cm.

Selv efter flere stik i halspulsåren fik jeg overvundet invasionsstyrken og reddede Danmark. Hvor var Holger i den situation?

Derfor burde jeg sidde under Kronborg!

Martin mener bare, at jeg burde spærres inde.

Dette indlæg blev udgivet i Danmark, Historien, Livet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.