Det er som hele verden er ude af fokus. Han snakker i ring, siger de samme håbefulde ting. “Tror du at…”. Jeg sidder og kigger på ham med fokus, og har svært ved helt at forstå, hvad fanden der er sket. Hvorfor er det lige, at jeg sidder i et værelse med en ven, hvor vinduerne ikke kan åbnes, og personalet kigger til ham en gang i mellem?
Det kan ikke være kun være den ekstraordinære stressede situation han var i, der må være noget mere.
Nu handler det kun om, at få linserne i fokus, så han igen kan se på verden med fokuserede øjne. Men det kommer nok til at tage lidt tid.
