Økonomien

Jeg finder det lidt morsomt, at Venstre nu er begyndt en kamp om kommunernes økonomi. De siger, at kommunerne har penge nok. Hvorfor er det så lige, at man bliver nødt til at spare i kommunerne? Jeg kunne da læse forleden, at kommunerne både ville spare på børnehaver og skoler.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne har brudt de økonomiske rammer de sidste år, men er det nu kommunernes skyld? Nej, vil jeg mene. Jeg vil mene, at de serviceydelser som kommunerne skal yde ikke svarer til den økonomiske ramme de får. Så når forhandlingerne mellem kommunerne og regeringen går i gang, så bør man nok kigge på serviceydelserne frem for den økonomiske ramme.

Hvis nu at kommunerne fjernede ydelser, som ramte bredt – ikke bare på de grupper, der ikke har overskud til at råbe op, så kunne det tænkes, at befolkningen vågnede op af sin Tornerose-søvn og indså regeringens projekt, nemlig en minimalstat.

Dette indlæg blev udgivet i Danmark, Politik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.