Den lille røde bil

Tænk at en lille rød bil kan bringe tårer frem i mine øjne – faktisk i dette øjeblik. Som tidligere nævnt blev jeg påkørt i påsken, og i dag faldt dommen. Det kan ikke betale sig at lave den. Det er en gammel spand. Men hvad fanden gør det, når bilen har historie? Særligt for mig, da det faktisk er arvegods. Den lille røde bil var oprindelig min mors, og da hun døde fik min søster den, og nu har jeg den. Men nu må den lide døden. Det er sgu’ de mærkeligste ting, som kan bringe sorgen til overfladen…

Dette indlæg blev udgivet i Livet. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.