Underholdende selskabsleg

Forleden dag modtog jeg lidt brok på Facebook over at jeg aldrig skrev. Og ja, det var der måske noget om. Jeg tog derfor den lille beslutning at skrive til vedkommende, og i mailen var der et spørgsmål. Spørgsmålet var om vedkommende ville deltage i en lille selskabsleg, hvor man skulle svare på et spørgsmål og selv stille et. Det faldt i god jord, og spørgsmålene kunne starte. Jeg modtog det første spørgsmål, og nej – det var ikke om min yndlingsfarve. Spørgsmålet var hvad binder mennesker sammen? Det kan man ikke svare kortfattet på.

Jeg kom frem til tre ting. Den første var behov. At vi alle har nogle behov som vi kun kan få dækket via et andet menneske. Kan behovet ikke længere dække, så glider man nok fra hinanden. Den anden ting var historier. At man kan dele de samme historier, og man selvfølgelig hele tiden søger nye historier sammen. Den sidste ting er følelser, at der skal være følelser for den anden. Og det behøves ikke kun at være kærlighed, men følelser er også at ønske vennen det bedste i verden.

Hvor mon legen ender?

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.