Velkommen i det nye år

Jeg har tilbragt nytårsaften i godt og behageligt selskab. God mad, god snak lige i et tempo jeg godt kunne lide. Det har faktisk været en god indgang i det nye år. Lige indtil jeg kommer hjem…

Da jeg ankommer til min gadedør er den smadret, det er en dør med en stor rude. Ruden er i hvert fald smadret, der ligger glas i hele opgangen. Det kan jo ske, at døren går i stykker ved et uheld. Jeg finder dog hurtigt ud af, at det ikke er et uheld. For inde på væggen har ballademagerne skrevet at de ‘was here’.

Hvorfor – tænker jeg? Hvad får de ud af det? Ja, sjov i gaden og…? Tror de, at de opnår respekt ved at skrive graffiti i opgangen, tror de virkelig, at vi andre tror, at de er seje. De er nogle idioter.

Desværre kan man sige, at det er nogle unge mennesker, som er ligeglade med den verden, de er en del af. De har kun ansvar overfor dem selv. Alt andet er lige meget. Det er meget, meget trist. Jeg har aldrig forstået det der med at ødelægge noget, hvad får man ud af det? Hvem er det lige, som synes at det er fedt?

Der er kun en ting at sige. Det er dumhed! Der er i hvert fald nogen, der ikke bruger hovedet.

Fire me away

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.