Jeg har i de sidste par dage tænkt lidt over en nyhedsoverskrift. Nyheden handlede om, at skole og andre havde gjort Ålborg kommune opmærksom på, at der var problemer med den 15-årige dreng, som senere slog en mand ihjel i Ålborg. Jeg læste, at nogle mente, at drengen levede i en parallel verden. Han gik åbenbart ikke længere i skole, man kan sige at han var overladt til gaden.
Det billede kunne jeg godt genkende. Ikke fra Ålborg, men fra den kommune, hvor jeg selv arbejder. Der bor ca. 30.000 mennesker, og vi hører alligevel om elever, som ikke længere går i skole. De er løst tilknyttet nogle sociale tilbud, men ellers går de bare rundt på gader og stræder. Som lærer skriger man op, og spørger om der ikke kan bliver gjort noget for disse børn, man føler at kommunen ikke gør noget osv. Jeg tror faktisk på, at kommunen gør noget, men det er måske svært at hjælpe disse unge, når de ikke selv vil.
Alle de tilbud som kommunen jo kommer med er baseret på frivillighed. De unge kan ikke tvinges. Og når skoler og andre institutioner ikke længere gider de unge, fordi de ikke kan/vil indrette sig, så er de overladt til sig selv. Og her kommer parallel verdenen ind i billedet. På gaden, sammen med de andre udstødte, dannes nu egne regler og normer. De er så ligeglade med resten af samfundet, at det kan være ligemeget om de laver noget skidt. Og det er vildt problematisk.
Og forældrene – hvor er de? Det er altid et godt spørgsmål. De har i hvert fald ikke det krævede overskud til at tage sig af deres børn.
Tilbage står man med spørgsmålet. Hvordan løses dette problem? Det er et svært spørgsmål, som jeg ikke ved om jeg har svaret på. Jeg tror ikke, at udstødelse hjælper, men det kan være meget svært at rumme unge, som altid ødelægger. Disse unge mennesker har brug for støtte og en følelse af, at de er ønsket. Igen svært. Jeg kan ligeledes godt ønske disse unge mennesker til Pluto, når jeg møder dem. At de skal fjernes fra mit syn, men det løser jo desværre ikke problemet.
Faktisk har jeg oplevet min chef i kommunen udtrykke sig lidt frustreret over denne type unge. For han vidste faktisk ikke, hvad han skulle gøre. Han havde ingen steder at sende dem hen. Det er måske en af de negative sider af friheden, nemlig det frie valg til at sige fuck til det hele.
