Virus

Jeg er begyndt at tro, at jeg sidder for meget foran skærmen. Der er nemlig begyndt at være sammenhæng imellem mit liv og computers liv. Nu skal du bare høre – eller læse. Jeg blev syg, er det stadig, men i bedring. Og næsten samtidig med at jeg blev syg blev min computer ramt af virus (lidt min egen skyld).

Jeg kæmper for at blive rask, og det gør min computer også. Der har været lidt angreb i dag, og i går. Men jeg er meget glad for den beskyttelse jeg nu har på computeren. Ellers kunne jeg jo nærmest smide computeren ud. Men jeg overvejer nu stadig at rense maskinen med den dejlige ordre ‘Delete everything’.

Bare jeg også kunne det med min krop. Slet alt sygdom, tak.

Jeg skal ikke sidde foran skærmen mere.

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Pegefingeren, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.