Jeg troede, at jeg ville skrive det ene indlæg efter det andet om valget, men jeg gider faktisk ikke. Jeg må indrømme, at valget er spændende, men alligevel utroligt uinteressant. Det handler hele tiden om penge. Politikerne overbyder hinanden hele tiden. De lover og lover, men hvad kan de faktisk holde. Jeg tror faktisk ikke, at en ny regering vil ændre på særligt meget.
Jeg er faktisk stået af valgkampen. Jeg er nemlig lidt i chok over, at vi aldrig har været rigere og alligevel vil vi havde mere. Det finder jeg alligevel lidt klamt. Jeg kommer sådan til at tænke på en slikskål ved en familiefest. Der er en masse slik, men alligevel er der børn som ikke kan stoppe, som skal have mere og mere. De voksne plejer altid at stoppe de grådige børn, men når det handler om penge er det åbenbart en anden sag.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har noget imod at betale min skat. Via min skattebetaling kan jeg benytte min læge, hospitaler, bibliotek, skoler, klubber, veje, og en masse andre offentlige tilbud. Spørgsmålet er om jeg ville benytte disse tilbud, hvis de kostede penge. Mine penge ville nok gå til noget andet. Skulle jeg ikke betale så meget i skat, ville jeg nok have råd til disse ting, men det er ikke sikkert, at jeg ville prioritere teateret og biblioteket, hvis jeg skulle betale for at låne en bog.
Derfor kunne man frygte, at kulturen blev for dem med størst overskud, og det ville helt klart skabe et samfund, hvor skævheden ville blive endnu større. Og det ønsker jeg ikke.
