De forbandede tegninger

Jeg har lige slukket for DR 1 efter at have set ‘De forbandede tegninger’ af Karsten Kjær. Jeg havde forventet en del af det program, at det satte spørgsmålstegn ved flere forskellige ting. At det kom lidt nærmere på konfliktens kerne.

Nu sidder jeg så skuffet foran computerskærmen. Jeg blev overhovedet ikke klogere på tegningerne. Og måske er der heller noget at blive klog på. Kampen om tegningerne handler om den kulturkamp som der foregår mellem den vestlige og muslimske kultur, at muslimerne ikke længere vil behandles som undersåtter, men som ligeværdige. Den kamp slutter nok ikke lige med det samme.

Dog tog programmet fat på en sjov ting. Nemlig at JP ikke ville trykke tegninger om Holocaust, men gerne om Muhammed. Det viste jo, at der er ting som man ikke trykker i Danmark. Det var ikke fordi de ikke måtte, men sikkert fordi man ville respektere de 6 millioner ofre. Hvorfor var det så lige, at man ikke kunne respektere mange menneskers religion?

Det står hen i det uvisse. Dog vil jeg give vores statsminister ret i, at der med tegningerne er kommet med fokus på ytringsfriheden og hvad man kan og ikke kan sige. Så lidt har vi da lært.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til De forbandede tegninger

  1. Allan skriver:

    Historien om holocaust tegningerne viser jo nemlig, at ytringsfriheden ikke er absolut i Danmark. Som den ikke er det i noget land, tror jeg.

    På den måde har vi et problem, hvis vi vifter andre dele af verden om næsen med vores (ubegrænsede)ytringsfrihed.

    Der ER jo ikke samme rettigheder for enhver.

    Det problem må vi se at få ordnet.