Det har været en stille dag i dag. Når dagen er stille begynder min hjerne er kigge bagud, tilbage til gode minder. Det får mig til at tænke på mennesker jeg har mødt, som jeg gerne ville se igen, bare sige hej og høre hvordan det gik. De stille dage får mig i et mærkeligt humør.
Jeg kommer til at tænke på, om jeg skulle ha’ gjort noget anderledes. Sagt eller gjort noget, så tingene var anderledes. Spørgsmålet er jo bare om jeg virkelig ville det anderledes?
Sådanne dage kender jeg godt. Det gælder om at forsøge at ryste på hovedet og ellers gøre et godt forsøg på at skrive sig ud af det. Eller få det vendt til noget godt… forsøge at tænke fremad og KUN tænke på et eller andet godt og konkret…. Lettere sagt end gjort…