I morgen er det 6 år siden, at WTC blev angrebet i New York. Frygten for terroren er stor i øjeblikket, da der her i Danmark kører retssager og anholdelser i forbindelse med terror. Jo, terroren er nærværende.
Kan vi helt forhindre terroren – det tror nogen. Jeg tvivler, men vi kan gøre det svært for dem, der vil prøve.
Men nu skulle dette ikke være et langt indlæg om, hvad vi kan gøre mod terroren, men derimod et forsøg på at lade tankerne glide tilbage til den 11. september 2001. Billedet af den faldende mand får i hvert fald mig til at tænke over begivenhederne den dag. Og derefter kan tankerne glider videre til de konsekvenser, som dagen fik for verden, og særligt Afghanistan og Irak.
I dag, i Horisont på DR1, var der et interview med en advokat, der støttede Al-Quada. Han snakkede længe om muslimernes lidelser, særligt i Irak, Palæstina og Afghanistan. De lidelser som bliver påført befolkningerne i Irak og Afghanistan har jo et direkte link til den 11. september. Var det aldrig sket, altså angrebet den 11. 9., ville krigene i de aldrig måske ikke ha’ været der i dag. I stedet for at støtte Bin Laden burde han anklage Bin Laden for at have påført den muslimske verden mange lidelser.
Men sket er sket og nu skal vi leve med frygten for terror, prøve at bekæmpe den.