Hvordan kan det være muligt??

Imens hele Danmark sidder foran skærmen og ser kampen mod Sverige, læser jeg på dr.dk. En overskrift hedder at Venstre i Region Hovedstaden vil lukke flere skadestuer i weekenden. Deres forslag kommer i forbindelse med at Region Hovedstaden skal spare 85 millioner på næste års budget. Deres forslag må selvfølgelig tages til overvejelse, når der nu skal spares.

Men det kan undre mig, at regeringen altid siger, at de ikke har skrået ned, men at vi altid hører om besparelser i regioner og kommuner. Hvordan hænger det sammen? De kunne selvfølgelig hænge sammen med, at regioner og kommuner bruger for mange penge, er dårlige til at forvalte deres økonomi. Jeg tror dog mere, at det hænger sammen med at antallet af opgaver som kommuner og regioner skal løse ikke hænger sammen med de penge, de får fra staten. 

Nogle ville sikkert mene, at regioner og kommuner skulle have flere penge, men der er jeg ikke enig. De skulle hellere fratage regioner og kommuner nogle opgaver. Ellers skulle Thor og hans folk regne lidt på, hvad det egentlig koster at løse alle de opgaver som der i dag ligger i kommuner og regioner.   

Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.