Måske et indlæg om, at jeg har tilmeldt mig SATS, men jeg må skuffe alle dem som håbede på, at jeg havde droppet colaen og blevet sund. Det handler noget helt andet, nemlig om at satse.
Min kollega drillede mig forleden med, at jeg ikke involverede mig nok. Siden har jeg tænkt en del over det. Og lidt morsomt, så skriver ‘m-alo‘ i en kommentar et andet sted på siden, at jeg skal da deltage fuldt ud i en fotoleg, ellers gik det sjove væk. Og det er lige præcis, hvad det handler om. Jeg vælger en løsning, hvor jeg ikke involverer mig 100% i gruppen – jeg involverer mig kun i mig og mit projekt. Det er sgu’ ikke særligt fedt.
Mine tanker kredser om, at jeg altid har gjort sådan – at det altid har handlet om mig. Jeg har kun involveret mig i ting, hvor jeg selv havde 100% kontrol. Aldrig har jeg involveret mig, hvor jeg har haft en mulighed for at tabe eller stå tilbage såret. Det er faktisk lidt åndssvage tanker at have en tirsdag aften.
Det hele minder mig om en samtale, jeg havde med en kammerat under et besøg i London. Min kammerat havde vundet 50 pund hos en bookmaker, og jeg må indrømme, at jeg var misundelig, da jeg var blevet spurgt om jeg ville lave det samme væddemål. Vi ligger og snakker om det på vores hotelværelse, da han siger, at hvis man ikke satser, så vinder man ikke, men man taber heller ikke noget. Min eneste kommentar var: ‘Mit liv i en nøddeskal!’.
