Fantastisk

Udgivet den 3. august 2007 af pegefingeren

Det er alligevel fantastisk, at naturen kan skabe et lille grønt dyr, som kan sidde fast på min forrude med 120 km/t. Og det er ligeledes utroligt, at der ikke skal meget til før jeg græder. Hvorfor vil sorgen ikke gå væk? Men det skulle nu handle om det lille grønne dyr på min forrude.

Dette indlæg blev udgivet i Livet. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Fantastisk

  1. Mark skriver:
    4. august 2007 kl. 7:24

    Hivlken sorg?

  2. Søsteren skriver:
    4. august 2007 kl. 7:54

    Ja, hvilken sorg?

  3. Morten skriver:
    4. august 2007 kl. 8:21

    Åh, den var værre. Sorgen er tabet af min moder for 7 år siden, ædt op af kræften blev hun. Nogle gange sker det, at jeg bliver overrasket over hvor tæt på sorgen er. Jeg kan læse noget, se tv og pludselig er tårerne der. Det er som regel, når andre giver udtryk for deres sorg. Indlægget er skrevet efter jeg læste noget, hvor et menneske jeg holder meget af skrev noget, der satte min sorg i gang. Det er skam ikke fordi jeg vil ha’ sorgen skal forsvinde og jeg skal glemme, men jeg bliver overrasket over hvor tæt på den er. At sorgen er meget levende i mig, og måske slet ikke så bearbejdet som jeg måske går og tror.

  4. Søsteren skriver:
    4. august 2007 kl. 21:10

    Jep, jeg ved hvad du mener…..