Jeg elsker at snakke, og om mange mærkelige ting. Derfor ender jeg tit i samtaler om mærkelige ting. I dag, på vej hjem fra jobbet, blev jeg ringet af op en kammerat, vi snakkede i 1½ time og løste faktisk hele verdenssituationen. I hvert fald vores. På et tidspunkt kom vi til at snakke mål, at sætte mål for sig selv, og om hvorfor det er så satans svært at overholde de mål. Vi havde mange kloge svar. Samtalen går videre over til stress og travlhed, men pludselig vender samtalen til målsætninger, da min kammerat foreslår mig at sætte det mål, at jeg skal gå i seng kl. 22.30 hver dag. Det som jeg kunne opnå ved at gennemføre dette mål , hvad blandt andet at tabe mig, da kroppen kommer i 
gang med fedtforbrændingen, at min krop får slappet mere af, og at jeg derfor har mere overskud i hverdagen. Nu er jeg ikke meget for at lave om på min hverdag, måske har jeg svært ved det, men dette mål vil jeg altså prøve. At jeg fra i morgen skal være i seng kl. 22.30. Jeg ved allerede nu, at der er dage, hvor det bliver svært, særligt i weekenderne, men det skal da prøves.
Jeg føler mig hverken stresset, eller har det store behov for at tabe mig, men dette kan jeg prøve uden at lave super meget om på mine vaner, bortset fra den om, at jeg går alt for sent i seng. Så handler det ikke så meget om målet, men om min egen selvkontrol. Det at kunne kontrollere sig selv, det er lidt sjovt. I hvert fald når jeg gider.
