Jeg har tit brokket mig over, at samfund bliver mere og mere individualistisk og fællesskabet et på vej væk. Men i dag læste jeg en sjov forklaring, og derved også en mulighed for at ændre på tendensen. Det handler nemlig om børneopdragelse. I vores del er verden er der meget fokus på det enkelte barn. I andre samfund er der meget fokus på det samfund barnet indgår i.
Jeg læser en bog, hvor der står at blandt folk der bor i langhuse med op til 90 mennesker, der vender man barnet væk fra moderen og ud mod verden, så barnet lærer, at det er en del af noget større. Det er da smart. Ikke at jeg derved synes, at vi skal overtage den form for opdragelse i Danmark, men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at der var et større fokus på, at man er en del af et samfund.
Så i fremtiden skal forældre den ene dag holde børn ind til sig, og den anden dag skal de holde det ud mod verden. Så kan barnet klare sig i den moderne vestlige verden og samtidigt føle en samhørighed med resten af befolkningen.
