Det hylder lidt for ørerne lige nu. Er næste lige kommet hjem fra Pearl Jam-koncerten i Forum. Ser jeg lige bort fra lyden, så var det en meget fed koncert. De spillede en del numre, som man ikke har hørt live i lang tid, men nogle af klassikerne kom da også. Lige nu er jeg sgu’ meget godt tilfreds. De spillede følgende sange – klik her.
Jo mere jeg tænker over det, var det måske nok meget fedt at høre lidt andre numre, og jeg hørte da ‘Betterman’ første gang live. Det er en af mine favoritter. Der var god en stor fejl ved koncerten. Eddie Vedder fortalte, at det i dag var præcis 15 år siden, at Pearl Jam var i Danmark for første gang. Han mente præcis på datoen. Nu var jeg inde og se Pearl Jam i Pumpehuset den 9. februar 1992, og det er lidt mere en 15 år siden. Eddie har måske tænkt på Roskilde festivalen.
Det er nu lige meget meget. Koncerten var fed og det var alligevel det vigtigste.
Men hvorfor er det, at der altid skal komme nogle idioter til koncert, nogle som ikke forstår, men bare vil være fulde og høre rock. Altså de typer som ikke helt er klar over, at ulykken på Roskilde 2000 betyder noget for mange Pearl Jam fans. På et tidspunkt fortæller Eddie Vedder om betydningen af denne koncert i Forum. At den havde stor betydning for bandet. På et tidspunkt hører jeg idioten råbe ‘spil noget musik!’. Jeg vil ikke skrive mine tanker om personen her, men det var ikke kun mig, der mente at han var en idiot. Han forstod bare ikke, og var sikkert ret ligeglad med de 9 liv som forsvandt en regnvåd juni aften i år 2000.
Pingback: 15 minutter » Blog Archive » Perlemarmelade lever varen til en gammel nostalgiker