Har i dag holdt et arrangement med min klasse. Det gik super, og vi hyggede. Jeg falder i samtale med en forælder som lige et blevet opereret i knæet. Vi snakker lidt om helbred og snakken drejer sig på et tidspunkt hen på min gigt. Jeg kunne jo sagtens gøre noget, så anfaldene ikke kom så ofte. Men som jeg har skrevet tidligere, så ved jeg virkelig ikke, hvad der skulle motivere mig. Jeg vil jo bare gerne nyde, slappe af, smage god mad. Der er sgu’ ikke meget gylden middelvej over mig.
Problemet er jo, at jeg har viden om alle de rigtige ting, jeg skal gøre. Jeg tager desværre ikke konsekvensen af den viden. Spørgsmålet er bare, hvad fanden der skal til før, jeg laver om på mit liv?
Tror, at vi er mange der hænger i netop den tanke af den ene eller anden grund.
Hvad er dine tanker om det… Hvad er det du ved? Hvilken type gigt?
Spørgsmålet er vel nærmere hvor meget du nyder når du har smerter og konstant dårlig samvittighed… Hvad skal der til før du opgiver illusionen om at du nyder livet nu?
Nu har jeg ikke konstant dårlig samvittighed. Smerter – ja. Og det er jo disse smerter der får mig til at tænke på, om jeg ikke nyder for meget. Jeg kan ikke bare tage en beslutning om, at nu skal jeg tabe mig. Der skal være noget der motiverer mig. Og lige nu kan jeg ikke finde den motivation.