Hvad! Kommer de?

Det er ikke så tit, at jeg ser min søster hoppe op og ned med et kæmpe smil på læberne. Det gjorde hun, da jeg fortalte, at Heaven & Hell ville komme og spille. “Hvem?” var hendes første bemærkning inden jeg fortalte hende, at det var Black Sabbath med Dio på vokal. Så begyndte hun at hoppe. Jeg begyndte at grine.

Det værste er faktisk, at hun stadig går rundt med et kæmpe smil. Efter denne sommer behøver hun ikke tage til flere koncerter, siger hun selv. Hun skal til Heaven & Hell i aften, i juli bliver det Metallica og sommeren slutter af med Chris Cornell.

Det var nu alligevel tæt på, at koncerten i aften forsvandt ud mellem hænderne på min søster og mig. Billetterne dukkede ikke op med posten. Hvad gør man så? I nogle timer var min søster ikke så glad. Heldigvis gjorde ICO & ET Concerts en stor indsats, og vi regner med at komme ind i aften. De har i hvert fald skrevet og sagt, at vi kommer ind.

hh.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Musik. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Hvad! Kommer de?

  1. Søsteren skriver:

    Hallo… Jeg skal altså også til pearl jam… Og så er der jo roskilde..

  2. Morten skriver:

    Det ved jeg, men du nævnte bare de tre magiske koncerter for dig – Heaven & Hell, Metallica og Chris Cornell.

  3. Søsteren skriver:

    Ja… Det er rigtigt. Det er de 3 magiske :) Har du stadig det billede jeg sendte til dig efter koncerten. Det ville passe fint ind her :)